Untitled Document

Behandlinger

 

Hvad er DYBDE og HEALINGSMASSAGE?

Healingmassage er en blid og omsorgsfuld massageform. Det er en meget rolig form for massage, som hjælper modtageren med at flytte opmærksomheden fra hovedet og ned til kroppen. Den får modtageren til at synke ind i en dyb indre stilhed, hvor kroppen føles intens og bagefter mere levende. Den tager hensyn til energistrømme, til energipunkter, til chakraer (energicentre) og til de spændinger, der måtte sidde i kroppen.

Spændinger der stammer fra smertefulde følelser, får os tit ubevidst til at lukke af for kropsbevidstheden, hvorefter vi flytter opmærksomheden op til hovedet. Ofte kommer vi herefter vi kun i kontakt med kroppen som et besværligt vedhæng til hovedet, når det gør ondt et eller andet sted. Vi mister så at sige forbindelsen til kroppen.

Det er derfor uvant for mange mennesker at skulle beskæftige sig med kroppen og endvidere problematisk at skulle modtage berøring i form af massage.

I healingmassage er der derfor altid en terapeutisk samtale både før og efter massagen. Det at have et menneske, der opmærksomt lytter til en, og som er god til at spørge ind, gør at vi både føler os set, hørt og accepteret. Når vi derefter modtager den nænsomme massage, slapper kroppen bedre af, og de sagte ord bearbejdes videre i de ubevidste. Det skaber mulighed for, at både fysiske og psykiske spændinger giver slip. Flere års tilbageholdt sorg, vrede, glæde og kærlighed forløses ofte. Mange oplever en tilstand af dyb indre stilhed og glæde over endelig at give slip på tilbageholdte følelser

Healingmassage medfører tit kontakt til de dybere ressourcer og muligheder, der naturligt findes i kroppen. At vi bliver bedre til at være til stede i nuet, giver muligheden for nærvær, styrke og en indre ro, som vi alle kan bruge, hvor i livet vi end befinder os. Ligeledes er en af følgerne ofte en større lyst til personlig udvikling og dermed en dybere forståelse af sig selv.

 


Untitled Document
Klinikken Livsharmoni, Benzonsvej 5, 2000 Frederiksberg,