Untitled Document


Mette Møller Jensen

Clairvoyant

Præsentation:

Jeg er født i 1951 og har hele mit voksne liv arbejdet som bankmand og samtidig levet sammen med min mand Peter, som jeg nu også deler arbejdsplads med, nemlig Klinikken Livsharmoni.

Clairvoyancen og healingen valgte mig.

Det hele startede i 1999 med en drøm, hvor jeg så mig selv som en gammel spåkone med krystalkugle og tørklæde om hovedet. Bare dette ene billede. Drømmen gentog sig og påkaldte sig min opmærksomhed.

På det tidspunkt gik jeg i terapi, fordi nogle drastiske hændelser i min nærmeste familie havde slået benene væk under mig, og jeg ønskede hjælp til at komme på fode igen. I terapien arbejdede jeg blandt andet med drømme, og ovennævnte drøm fortalte mig, at jeg havde synske evner. Det havde jeg svært ved at rumme, da den spirituelle verden hidtil ikke havde været en del af mit liv.

Jeg blev optaget på Clairvoyanceskolen, og mens jeg gik der, blev min opmærksomhed på ny ledt i en bestemt retning. Denne gang var det en utrolig varmeafgivelse og en bølgende fornemmelse i mine hænder. På skolen blev vi præsenteret for et medie, og jeg spurgte ham: Hvad sker der i mine hænder"? Svaret var: "Det er healingsenergi. Det er lige meget hvilken behandlingsform du vælger, bare du rører". Det blev til kranio-sakral terapi og healing.

Mit liv blev beriget

Det har været en meget stor udfordring for mig at træde ind i den spirituelle verden. Men i dag er jeg dybt taknemlig over de vink, jeg fik, samt at jeg fulgte min fornemmelse i stedet for den rationelle del af mig, som jeg hidtil havde gjort brug af. Det har givet mit liv en ny dimension, og jeg føler mig beriget hver eneste gang, jeg får lov til at formidle hjælp til et andet menneske.

Uddannelser/kurser:

Åndelig forståelse: Kosmos Center v/Steen og Ingelise Landsy

Clairvoyant : Clairvoyanceskolen v/Gjertrud Berlon

Reiki-Healing: Erlinng Chriistensen

Melchizedek-Healing: Susanne Kihlgast

Trance-Healing: Steven Upton fra Arthur Findlay College, England

Kranio-sakral terapeut: Institut for Kraniosakral Terapi v/Karin Sønderby

Anatomi, fysiologi og Sygdomslære: Skolen for Alternativ Terapi v/læge Ole Købke

 



Untitled Document
Klinikken Livsharmoni, Benzonsvej 5, 2000 Frederiksberg,